Synden ødela kjønnsrollene, og hva betyr forbannelsen (1Mosebok 3)

NÅR OG HVORDAN BLE KJÆRLIGHETSHIERARKIET ØDELAGT ???

6 Nå fikk kvinnen se at treet var godt å spise av og en lyst for øyet – et forlokkende tre, siden det kunne gi innsikt. Så tok hun av frukten og spiste. Hun ga også til mannen sin, som var sammen med henne, og han spiste.
7 Da ble øynene deres åpnet, og de skjønte at de var nakne. De flettet sammen fikenblader og bandt dem om livet.
8 Da hørte de lyden av Herren Gud som vandret omkring i hagen i den svale kveldsbrisen. Og mannen og kvinnen gjemte seg for Herren Gud blant trærne i hagen.
9 Men Herren Gud ropte på mannen og sa: “Hvor er du?”
(1Mosebok 3:6-9 B11)

Når du leste syndefalletshistorien, lurte du noen gang på hvorfor Herren Gud som var ute etter å finne ekteparet i Edens hage, ropte på mannen, selv om allvitende Gud visste hvem som hadde startet syndefallet? Ja, de forrige artiklene viste at skapelsensrekkefølgen reflekterte Guds hensikt om at mannen skulle være lederen. Uansett hva som skjer, roper Gud på mannen. Lederen er jo overordnet ansvarlig. Alle har sitt ansvar, og kvinnen hadde også sitt ansvar for de hun hadde gjort. Forskjellen er likevel mellom det overordnede ansvaret og et ansvar. ‘

La oss ta, for eksempel, ledelseoppgaven. Både menn og kvinner kan lede i den generelle betydningen av ordet, for Gud har sagt til begge de første to menneskene at de skulle råde over jorden:

Dere skal råde over fiskene i havet og over fuglene under himmelen og over alle dyr som det kryr av på jorden. (1Mosebok 1:28 B11)

Likevel finnes det også en forskjell mellom det overordnede ledersansvaret og et ledersansvar. Både kvinner og menn kan være ledere. Men når en familie eller en menighet som en enhet må svare for noe, er det alltid den som er overhode som skal svare. Ja, den føste kvinnen antok på et tidspunkt at det fra den tiden av skulle være hun som ville ta på seg en hatt ingen hadde gitt henne, til alene å bestemme saker som hadde med liv og død og menneskehetens fremtid å gjøre. I den forrige artikkelen viste vi at hun ikke skulle gjøre det helt alene. Men nå var det gjort… Fulgte Gud etter denne nye hierarkimodellen etablert av kvinnen? Kalte Gud først Eva til ansvar? Nei, Gud ropte på mannen. Han var fortsatt den overordnet ansvarlige i Hans øyne.

Før synden fikk kontroll over ekteparet, måtte rollene byttes.
Før synden fikk kontroll over ekteparet, var rollene byttet.

I de forrige artiklene drøftet vi at Adam skulle elske og lede sin kone of familien, og Eva sin oppgave var å støtte Adam i alle de veiene han måtte ta for å tjene Herren. Men nå ble det plutselig slik at Eva begynte å tjene Satan, Eva tok beslutninger (“tok”, “spiste”, “ga til mannen”) og Adam i en motsetning til den opprinnelige Guds plan, støttet og fulgte den nye strategiske planen Eva sammen med Satan hadde bestemt å rette dem etter. Legg også merke til at Satan valgte å snakke først med Eva for å promotere henne til den åndelige lederens stilling, for Satans hensikt alltid har vært å ødelegge Guds bilde i mennesker, og det var ingenting som var så lurt å begynne med enn å angripe familiens kjærlighetshierarkiet, noe som var en del av Guds bilde i mennesker.

Under Skapelsen og etter syndefallet, kaller Gud først på mannen.
Under syndefallet, kaller Satan først på kvinnen.

Gud styrker mannens overordnet ledende rolle.
Satan styrker kvinnens overordnet ledende rolle.

I Bibelen finnes det situasjoner når Gud snakker først til kvinnen, men da er det alltid når de spesifikke kvinnelige oppgavene (barnefødsel og barneoppdragelse) eller oppgavene som er kjønnsnøytrale (for eksempel, en profet oppgave) er i fokus. For å undersøke mer om profetisk rolle og hvordan denne fordholder seg til “overhodes”-rolle, les gjerne denne artikkelen.

Sliden om svikten i kjærlighetshierarkiet i den første familien når synden tok sine første steg inn i vår verden:

Før syndefallet var det slik at

Gud var alt i alle
Adam var overhode
Eva støttet Adam i all hans tjeneste til Herren
Satan var ikke inne i bildet, begrenset av det lille området rundt det forbudte treet

Etter syndefallet ble det slik at

Satan hoppet opp til den høyeste posisjonen i familien. Nå var det han som inspirerte familiensmedlemmer
Eva ble overhode som tok beslutninger og ledet Adam inn i synd
Adam sviktet og støttet Eva i syndefallet
Gud ble tatt bort fra bildet, for ekteparet gjemte seg fra Ham.

Familien fikk en ny natur, som ikke lenger var etter Guds bilde.

SATAN HATER GUD, OG HAN ØNSKER Å ØDELEGGE GUDS BILDE I VÅRE FAMILIER. DERFOR SETTER HAN GUDS SKAPT HIERARKI OPP NED.

Å forvrenge Guds bilde og hierarkiet er ikke noe man kan gjøre uten å oppleve umiddelbare konsekvenser: Adam som tidligere elsket kona si, nå la alle skylden for sin egen synd på sin elskede hustru:

12 Mannen svarte: “Kvinnen som du ga meg å være sammen med, hun ga meg av treet, og jeg spiste.” (1Mosebok 3:12 B11)

Samme fristelse finnes det i dag: mennene er fristet til å legge skylden på sine hustruer, i stedet for å ta ansvaret, og lede og beskytte sine ektefeller. Kvinnene er fristet til å ta for mye ansvar imot Guds opprinnelige plan.

Men Gud legger skylden tilbake på Adam. Skulle Adam virkelig ha hørt på kvinnen?

17 Og til mannen sa han: “Fordi du hørte på kvinnen og spiste av treet som jeg forbød deg å spise av, er jorden forbannet for din skyld (1Mosebok 3:17 B11)

Adams første synd var at han ga etter forsøket å endre på hierarkiet i familien, han nemlig hørte (fulgte etter rådet) på kvinnen. Hva skulle Adam gjøre i stedet for å høre på henne? Han skulle høre på Kristus først. Det innebærer et kors for noen menn, også i dag. Det er selvfølgelig enklere å følge hendelsesstrømmen og legge skylden på kvinnen etterpå.

Det er verdt å nevne det Ellen White skrev om syndefallet. Det viser seg at Eva sin første avvikende tanke hadde kommet til hennes sinn lenge før dialogen med slangen begynte. Ut i fra avsnittet rett under er det klart at denne første tanken som ledet menneskeheten utfor syndefallets stupe var å bestemme for å endre Guds skapte roller i familien, noe hun hadde sagt JA til innerst inne i sin sjel. Hun lot seg flytte seg bort fra sin manns side. Eller var det kanskje Adam som lot henne flytte seg bort fra hans side? Ingen kan vel presse noen andre til å hele tiden følge seg selv uten at vedkommende ønsker det… Følg med oss i denne beskrivelsen gitt i “Patriarker og Profeter” bok:

(27) Englene havde advaret Eva mod at gå bort fra sin mand, mens de var beskæftiget med deres daglige arbejde i haven, Når hun var sammen med ham, ville hun være mindre udsat for fristelse, end når hun var alene. Men optaget af sit behagelige arbejde vandrede hun ubevidst bort fra hans side. Da hun opdagede, at hun var alene, følte hun ængstelse for en eller anden fare; men hun jog frygten bort, idet hun kom til den slutning, at hun havde tilstrækkelig visdom og styrke til at se det onde og modstå det. Uden at give agt på englenes advarsel befandt hun sig snart i en blanding af beundring og nysgerrighed over for det forbudne træ. Frugten var meget smuk, og hun spurgte sig selv, hvorfor Gud havde forholdt dem den. Nu havde fristeren sin anledning. Som om han var i stand til at læse hendes tanker, talte han til hende: “Mon Gud virkelig har sagt: I må ikke spise af noget træ i haven?” Eva blev overrasket og forskrækket, idet Hun så at sige hørte et ekko af sine egne tanker. Med melodisk stemme fortsatte slangen underfundigt at rose hendes overordentlige skønhed, og hans ord var slet ikke ubehagelige. I stedet for at flygte fra stedet tøvede hun i undren over at høre en slange tale. Var hun blevet tiltalt af et væsen som englene, ville hendes frygt være blevet vakt; men hun kunne ikke tænke sig, at den fortryllende slange kunne være et redskab for den falske fjende.

…

(28) Der kom et udtryk af sorg i Adams ansigt. Han så ud til at blive forbavset og forfærdet. Til Evas ord svarede han, at dette måtte være den fjende, som de var blevet advaret imod, og ifølge Guds dom måtte hun dø. Som svar bad hun ham indtrængende om at spise, idet hun gentog slangens ord om, at de ingenlunde skulle dø. Hun foreholdt ham, at det måtte være sandt, for hun følte ingen tegn på Guds mishag. Tværtimod mærkede hun en dejlig, opmuntrende indflydelse, der fik alle hendes evner til ligesom at dirre af nyt liv i lighed med det, der inspirerede de himmelske sendebud, mente hun.

(28) Adam forstod, at hans ledsager havde overtrådt Guds bud og undladt at tage hensyn til det eneste forbud, der var givet som en prøve på deres troskab og kærlighed. Der opstod en voldsom kamp i hans sind. Han fortrød, at han havde ladet Eva fjerne sig fra hans side. Men nu var det sket; han måtte skilles fra hende, hvis selskab havde været hans glæde. Hvordan skulle han kunne udholde det? Adam havde nydt samværet med Gud og de hellige engle. Han havde set Skaberens herlighed. Han forstod den vidunderlige fremtid, der lå åben for mennesket, hvis det forblev tro mod Gud. Men alle disse velsignelser tabte han af syne ved tanken om tabet af den gave, der i hans øjne var større end alle andre. Kærlighed, taknemmelighed og troskab mod Skaberen – alt blev besejret af kærligheden til Eva. Hun var en del af ham selv, og han kunne ikke udholde den tanke at skulle skilles fra hende. Han indså ikke, at den evige Gud, der havde skabt ham selv af jordens støv og gjort ham til en levende, smuk skabning og som i kærlighed havde givet ham en ledsager, kunne fylde hendes plads. Han besluttede at dele hendes skæbne. Hvis hun skulle dø, ville han dø med hende. Når alt kom til alt, tænkte han, kunne så ikke den kloge slanges ord være sande? Eva stod foran ham lige så smuk og tilsyneladende lige så uskyldig som før denne ulydighedshandling. Hun sagde, at hun elskede ham højere end før. Der sås intet tegn på død hos hende, og Han besluttede at trodse følgerne. Han greb frugten og spiste den hurtigt.

…

(29) Nu begyndte de at se syndens sande karakter. Adam bebrejdede sin ledsager hendes tåbelighed ved at forlade hans side og lade sig bedrage af slangen; men de prøvede begge at fortælle sig selv, at han, som havde givet dem så mange beviser på sin kærlighed, enten ville tilgive denne ene overtrædelse, eller at de ikke ville få en straf, der var så hård, som de havde frygtet. Satan frydede sig over sit held. Han havde fristet kvinden til at nære mistillid til Guds kærlighed, tvivle på hans visdom og overtræde hans lov, og gennem hende havde han nu også fået Adam til at falde.

…

(29) Herren fortalte Eva om al den sorg og smerte, der fra nu af skulle blive hendes lod. Og han sagde: “Til din mand skal din attrå være, og han skal herske over dig!” Ved skabelsen havde Gud gjort hende til Adams lige. [ kommentaren fra “rollene.no”: både ved skapelsen og i Kristus i den åndelige gjenskapelsen er det ingen konflikt mellom rollen og verdien; se denne artikkelen for en utfyllende undersøkelse av situasjonen før syndefallet.] Hvis de var forblevet lydige imod Gud i overensstemmelse med hans store kærligheds lov ville de altid have været i harmoni med hinanden; men synden havde medført disharmoni, og nu kunne deres forening kun bevares og harmonien genoprettes ved, at en af parterne underkastede sig. [kommentaren fra “rollene.no”: under syndefallet verken Adam eller Eva var “i Kristus”, men heller “imot Kristus”. Gud holdt sin dom over ekteparet som ennå ikke var omvendt, for de la skylden sin på hverandre og på Gud. Den omvendte personen ville jo anerkjent sin egen synd. Nå måtte enheten i familiene til den uomvendte menneskeheten ivaretas ved at kvinnene skulle imot sin vilje underkaste seg sine menn. I motsetning til det, er Guds ideal at menneskene “i Kristus” reflekterer Guds hierarki på grunn av lydighet og kjrælighet til Gud (ref. denne artikkelen)] Eva var den første, der syndede, og hun var faldet i fristelse ved at fjerne sig fra sin ledsager på trods af Guds forskrift. Det var ved hendes overtalelser, Adam syndede, og hun blev nu stillet i et afhængighedsforhold til sin mand. Hvis de principper, som er påbudt i Guds lov, var blevet efterlevet af den faldne menneskehed, ville denne dom have vist sig at være en velsignelse for menneskene, skønt den udsprang af syndens følger; men mandens misbrug af det overherredømme, han således havde fået, har alt for ofte gjort kvindens lod bitter, så at hendes liv er blevet en byrde.

(30) Eva havde været fuldkommen lykkelig ved sin mands side i Edenhjemmet; men som de moderne, rastløse Evadøtre følte hun sig smigret ved udsigten til at komme op i et højere plan, end Gud havde bestemt for hende. I sit forsøg på at hæve sig over sin oprindelige stilling faldt hun langt under den. Alle de, der er uvillige til at påtage sig livets pligter i overensstemmelse med Guds plan, og at gøre det med glæde, vil opnå samme resultat. I deres bestræbelser for at opnå stillinger, som han ikke har gjort dem skikket til, lader mange den plads stå tom, hvor de kunne være en velsignelse. I ønsket om at nå højere op har mange ofret deres sande kvindelige værdighed og karakters adel og har ladet den gerning ugjort, som Himmelen har tildelt dem. [kommentaren fra “rollene.no”: denne artikkelen beskriver hvilke oppgaver som Bibelen har tildelt menn og kvinner.]

For en trist historie! Men Gud har en plan for å frelse oss. I Kristus Jesus er kjrælighetshierarkiet gjennopprettet. Derfor skrev ap. Paulus:

«Jeg vil dere skal vite at Kristus er enhver manns hode, mannen er kvinnens hode, og Kristi hode er Gud. (1Kor 11:3 B11)

Han beskriver en harmonisk og lykkelig forhold i 1Kor 11:3, når det er ingen tvang eller vold, men Kristus er alt i alle.

Men vi hører litt annerledes melodi i denne forbannelsen:

16 Til kvinnen sa han: “Tungt vil jeg gjøre ditt strev når du er med barn, med smerte skal du føde. Du skal begjære [kommentar: å begjære = “longing”] din mann, og han skal herske over deg.” (1Mosebok 3:16 B11)

Å “begjære din mann” betyr at kvinnene som ikke er kjent med hele sannheten eller ikke er helt omvendt skal etter Evas eksempel forsøke å ta makt over mannen, det vil si å ta fra mennene deres ledende rolle. Denne konklusjonen er et resultat av versene 1Mosebok 3:16 og 1Mosebok 4:7 sammenlignet. Der er den samme setningen som er brukt nesten ord for ord og det hebraiske ordet som i Engelsk betyr “longing” brukt både når kvinnens “begjær” og syndens “lyst” eller “makt over menneske” er omtalt. Med andre ord, er ordet “begjære noen ” og “ha makt over noen” brukt om hverandre, og nevnes både i forbindelse med forholdet mellom mennesker og mellom mennesket og synden:

7 Hvis du vil gjøre det gode, kan du se opp, men hvis du ikke vil gjøre det gode, ligger synden klar ved døren. Den ønsker makt [kommentar: å ønske makt = “longing”] over deg, men du skal herske over den.” (1Mosebok 4:7 B11)

Husk på at under syndefallet verken Adam eller Eva var “i Kristus”, men heller “imot Kristus”. Gud holdt sin dom (forbannelsen 1Mosebok 3:16) over ekteparet som ennå ikke var omvendt. At de ikke var omvendt er klart ut i fra at de la skylden sin på hverandre og på Gud. Den omvendte personen ville jo i utgangspunktet anerkjent sin egen synd. Nå måtte familiens integritet i den uomvendte menneskeheten opprettholdes ved at kvinnene skulle imot sin vilje underkaste seg sine menn. I motsetning til det, er Guds ideal at menneskene “i Kristus” reflekterer Guds hierarki på grunn av lydighet og kjrælighet til Gud (ref. denne artikkelen). Der Gud er, kan det ikke være tvang eller sorg. For